lørdag den 16. juni 2007

Ny musiktjeneste på nettet skal øge salget

En ny musiktjeneste vil have danskerne til at dele musik på nettet. Musikbranchen er positivt indstillet over for den gratis tjeneste.
Musikbranchen har gennem de seneste 10 år kæmpet mod musikpirater, som deler musik på internettet.Men en ny tjeneste, som gør det muligt at lytte til gratis musik, får nu en delvis blåstempling af den danske musikbranche.Tjenesten Ezmo giver brugerne mulighed for at lægge al den lovligt indkøbte digitale musik ud på centrale servere. Ved at kunne dele musikken med op til 10 venner kan man pludselig få mangedoblet sin musiksamling.Men Ezmo bliver alligevel ikke mødt med politianmeldelser og fogedforbud af IFPI's advokater.»Vi er i dialog med Ezmo, og deres idé er en blandt flere modeller, som kan vise, hvordan fildeling kan lovliggøres og bringes til at give penge til musikbranchen,« siger Jesper Bay, marketingdirektør i IFPI.Norsk opfindelseEzmo er en norsk virksomhed, som netop har åbnet sin tjeneste i Danmark.Ved at lade brugerne dele musik med vennerne håber Ezmo, at onlinekøbet af musik vil stige. Og musikken skal selvfølgelig købes i Ezmos musikbutik, hvor man først kan lytte til vennernes butik, og herefter klikke og købe den musik man ønsker.Det vil give Ezmo en indtjening og også øge salget af den lovlige musik, håber Ezmo. For adm. direktør i Ezmo Petter Karal erkender, at tjenesten, der blev lanceret for en uge siden, endnu ikke kan dokumentere, at det vil forholde sig sådan. Tjenesten har endnu kun 3.000 brugere, og langt de fleste er nordmænd.»Netop derfor har pladeselskaberne bedt os om dokumentation for at tjenesten vil give dem en indtjening. Vi har derfor lanceret tjenesten uden musikbutikken for at kunne fremskaffe den dokumentation,« siger han.Ezmos advokater mener, at tjenesten er lovlig - også uden pladeselskabernes blåstempling. Men den holdning bliver ikke delt af IFPIs direktør.»Vi mener, at Ezmo klart bryder vores ophavsrettigheder. Men vi har valgt den åbne vej og er i dialog med dem. Det er positivt, at det er en dialog, som er kommet i stand på deres initiativ, og vi forestiller os at drøfte et samarbejde hen over sommeren,« siger Jesper Bay.

Etiketter:

tirsdag den 12. juni 2007

Lykkelig George Michael i sit livs koncert

Lykkelig over at være sluppet relativt billigt for at have kørt bil pumpet op med nervemedicin, kunne George Michael som den første i syv år møde publikum på Wembley Stadium i London. "Mit livs største koncert", kaldte sangeren koncerten lørdag.

I fredags blev der sagt punktum i sagen omkring George Michaels skandaløse kørsel i oktober sidste år, og dagen efter indtog han - som den første - det ombyggede Wembley Stadium i London.

George Michael blev i oktober sidste år fundet sovende bag rattet af sin bil ikke langt fra hans hjem i det nordlige London. Ude af stand til at føre bil - og seneren undersøgelser viste, at han havde indtaget betydelige mænger nervemedicin.

Fredag besluttede en dommer i London, at idømme den 43-årige sanger 100 timers samfundstjeneste og frakende ham retten til at køre bil i to år.

Mit største show
George Michael, der var til stede i retten under domsagsigelsen, sagde bagefter:

"Jeg er glad for at jeg har fået dette lagt bag mig. Nu skal jeg videre for at give det største show i mit liv".

Lørdag entrede han scenen på Wembley Stadium i London, der på grund af en meget omfattende ombygning ikke har huset koncerter i syv år.

Under koncerten lørdag - der var den første af to - sang han sange fra Wham!-tiden suppleret med hits fra solokarrieren.

En stor ære
Forud for koncerten gav George Michael udtryk for, at han opfattede det som en meget stor ære blive den, der skulle genåbne Wembley.

"Jeg har haft en nær tilknytning til Wembley siden jeg var barn", sagde han.

På scenen virkede sangeren nærmest overstadig og kaldte sine fans for de bedste og mest tålmodige i hele verden.

"Før jeg bliver grebet af aftenens opgave, vil jeg gerne takke alle for de 25 lange år", sagde han fra scenen.

Undervejs nåede han - med reference til det megen skriveri om hans kørsel og medicin-misbrug - at stemple pressen som løgnere.

Diana-koncert
Senere på sommeren dukker Elton John og Duran Duran op på Wembley Stadium til en særlig Diana-koncert, op på Webleys program er også Muse og Metallica, Live Earth-koncerten med blandt andre Madonna og Red Hot Chili Peppers.

I august 2000 var Bon Jovi foreløbig sidste band, der spillede på Wembley Stadium. Om få dage vil samme Bon Jovi som første band give koncert på 02 Årena, der tidligere hed Millennium Dome.

Etiketter: